|
Journalist og
krimi-forfatter Gretelise Holm udgav i april 2008 bogen:
"Hvorfor
er feminister så snerpede?"
196 pp.
Lindhardt & Ringhof.
I denne bog
citerer Gretelise Holm tredive ofte hørte argumenter mod
feminismen, og giver sine modargumenter hvert af de 30 punkter. Hendes
mening er at lægge op til den fortsatte debat. Denne opfordring
vil jeg hermed følge ved at fokusere på tredive af de
argumenter som findes i Gretelise Holms bog. Og jeg vil så give
mine modargumenter.
TREDIVE
PÅSTANDE OM KØN OG LIGESTILLING
1) Man fødes ikke som kvinde - man
bliver det.
Simone de Beauvoir fremsatte dette postulat uden nogen som helst
dokumentation, og dokumentationen er også sidenhen udeblevet.
Tværtimod har det vist sig, at de mentale forskelle mellem de to
køn hovedsagelig er fastlagt ved hormonpåvirkningen under
fostertilstanden. Når man fødes, er man allerede mand
eller kvinde.
2) Det er umuligt at udrede, hvilke
kønsforskelle der er biologiske, og hvilke der er kulturskabt.
Nej, det er faktisk lavet undersøgelser der belyser begge
faktorer samtidig. Problemet er, at mange personer af ideologiske
grunde nægter at studere resultaterne og tage dem til sig.
3) Nogle mener, at de generelle forskelle
på kønnene skyldes biologien. Dette emne er til konstant
diskussion og har mest akademisk interesse.
Biologiens betydning er påvist temmelig sikkert. Emnet har i
høj grad praktisk interesse, da biologien er hovedforklaringen
på de forskelle vi ser mellem kønnene i samfundet,
også i dag.
4) Når børn behandles
forskelligt som køn fra det øjeblik, de fødes, er
det klart at det præger deres selvopfattelse.
Der er ikke sikre tegn på at forskellig behandling af piger og
drenge er en vigtig årsag til at de udvikler forskellige
kønsmønstre. Desuden kan det slet ikke lade sig
gøre at behandle drenge og piger ens, for de reagerer fra
starten forskelligt på påvirkningerne.
5) Man kan ikke lave forsøg, hvor
børn vokser op i kulturtomme rum for derved at klarlægge,
hvilken kønsadfærd der er biologisk betinget.
Jo, det har man faktisk gjort, nemlig i de jødiske kibbutzer i
første halvdel af 1900-tallet. I alle detaljer blev de
kollektivt opdragede børn behandlet så ens som
menneskeligt muligt. Resultatet var at i næste generation var
kønsforskellene endnu større end i den øvrige
jødiske befolkning.
6) Mænd kan vinde rigtig meget hvis de
kan frigøre sig fra kønsrollerne.
Nej, tværtimod, de mænd der fralægger sig den
maskuline væremåde, mister hvad mange mænd finder
allervigtigst: nemlig muligheden for at tiltrække og fastholde
kvinders kærlighed.
7) Kvinders hjerter smelter, når de ser
en mand håndtere sine egne børn, og det modsiger myten om,
at kvinder ikke føler sig tiltrukket af såkaldt
bløde mænd.
Første del er nok rigtigt, men derfra kan man ikke slutte at
kvinder kan lide mænd der i det hele taget er "bløde".
Tværtimod, kvinder går i en stor bue uden om bløde
mænd, og behandler dem som luft. Mænd med særlig
feminine interesser er ikke tiltrækkende, og ingen kan lide
mænd der lader sig herse med af kvinder eller som aldrig
gør modstand mod kvinder.
8) Traditionelt skal kvinder være
hjælpsomme og sociale, og mænd skal erobre, styre og herske
- men i princippet kunne det lige så godt være omvendt.
I samtlige kendte kulturer i verden - også i matriarkater med
kvindelig arvefølge - er det mænd der erobrer, styrer og
leder. Den rollefordeling kan åbenbart ikke brydes. Samtidig er
det væsentligt for mænds tiltrækningskraft, at de har
høje sociale positioner; hvis disse positioner overgår til
kvinder, vil den seksuelle tiltrækning mellem kønnene
blive meget mindre. Det sidste punkt er måske den vigtigste
forklaring på, hvorfor ikke en eneste kultur har byttet rollerne
om.
9) Prostitution viser hvordan mænd
udnytter kvinder og behandler dem som en vare
Det er nok snarere omvendt - de prostituerede udnytter mænds
drifter til at hive penge ud af dem.
10) Man kan i dag hævde, at mænd
mister deres seksuelle identitet, hvis kvinder ligestilles eller
får magt, men det problem vil nok gå over af sig selv i
næste generation.
Mange kvinder som hævder at mandens sociale status er uden
betydning for dem, foretrækker alligevel ubevidst mænd med
høje ambitioner og lederstatus. Det bekræftes af
statistikkerne. Mænd der socialt står under kvinder, mister
tiltrækningskraft og har stor risiko for blive alene. Selv i dag
hvor kvinder tjener deres egne penge, har de stadigvæk lettest
ved at forelske sig i mænd der tjener mere end dem selv. Det kan
tages som tegn på, at kvinders forelskelse - ligesom mænds
- styres af instinkter, ikke af fornuft.
11) Vold i parforholdet er næsten altid
mænds vold mod kvinder.
Det passer ikke. Undersøgelser (dog ikke i Danmark) viser at
kvinders vold mod ægtemænd er meget udbredt. Nogle kilder
påstår endog, at kvinder begår lidt flere
voldshandlinger mod mænd end omvendt (men mænds vold har
større fysiske konsekvenser). Dertil kommer, at kvinder mere end
mænd udøver psykisk vold.
12) Mænds kontrol med kvinder viser sig
i ekstrem grad i Nordafrika ved kvindelig omskæring
Nej, det er langt overvejende kvinder der tilskynder til og
udfører kvindelig omskæring.
13) Mænd holder kvinder nede med de fem
herskerteknikker: usynliggørelse, tilbageholdelse af
information, påføring af skyld og skam, dobbeltkrav, og
latterliggørelse.
Nej, tværtimod, disse teknikker anvendes snarere i særlig
grad af kvinder. Blandt mange andre steder viser det sig også i
den offentlige debat.
14) Bl.a. den kristne kultur
påfører kvinder skyld og skam
Måske, men den kristne kultur påfører i endnu
højere grad mænd skyld og skam, og når først
en mand er præget af skyldbevidsthed, mister han sin seksuelle
tiltrækningskraft. Kristendommen støtter overvejende
kvindelige værdier frem for mandlige, og kirken har i betydelig
grad støttet kvinders interesser over for mænd.
15) Kvinder, ikke mænd, stilles over for
modsatrettede krav
Nej, det er i særlig grad mænd der af kvinder sættes
over for modsatrettede krav, i en sådan grad at det ofte
gør det umuligt for dem at udholde at leve i et parforhold.
16) Et nej er altid et nej
Desværre er det påvist at mange kvinder faktisk siger nej
når de mener ja. Så længe det fortsat er
tilfældet, har vi et uløseligt dilemma. De mænd der
tager et nej for et nej, bliver ofte tabere i kampen om de attraktive
kvinder, og det kan derfor have store personlige omkostninger for disse
mænd.
17) Den mandsdominerede kultur gør det
svært for kvinder at få gerningsmænd dømt for
voldtægt
Ja, men desværre - sådan må det være. Kvinders
tvetydige signaler kan ofte forlede en mand til i god tro at
forsøge samleje. En mand der dømmes for voldtægt
(eller for sexchikane på arbejdspladsen) er stemplet for livstid,
og falske anmeldelser forekommer jævnligt. Derfor kræves
temmelig sikre beviser.
18) Hvor mange børn der sættes i
verden, er et privat anliggende, ikke et samfundsanliggende.
Nej, overskud eller underskud i befolkningstallet er en lige så
vigtig parameter som f.eks. overskud eller underskud på
handelsbalancen, og samfundet kan derfor være nødt til at
stimulere eller hæmme trangen til at sætte børn i
verden.
19) Når kvinder er mindre produktive end
mænd, skyldes det at de påtager sig større ansvar
for børnepasningen.
Undersøgelser af personer i lægevidenskabelige stillinger
viser at kvinder med og uden børn er lige langt bagefter
mænd i deres karriere, og at de i samme grad ønsker at
gå på deltid. Så her er børnene ikke
forklaringen. De (ret få) mænd der tager fuld barselsorlov
bliver ikke af den grund sat tilbage i deres karriere, så hvorfor
skulle kvinder blive sat tilbage af den grund?
20) Mænd ansætter mænd
(Rip-Rap-Rup-effekten)
Det sker slet ikke i den grad som feminister påstår.
Problemet er ofte, at kvinder ikke søger stillingerne. På
danske universiteter har en kvinde, som faktisk søger,
statistisk større chance for at blive ansat end en mand har.
21) Arbejdsmarkedet er kønsopdelt - 60
% af alle arbejder i næsten enkønnede brancher. Den
opdeling må nedbrydes.
Der sker det modsatte - mænd flygter f.eks. væk fra et fag,
hvis det bliver domineret af kvinder, bl.a. fordi mænd ikke kan
trives på steder hvor kvinderne sætter omgangstonen, og
vice versa. Kvinder har en tendens til at mene at kvinders omgangsform
er den eneste rigtige, og at mænd der opfører sig
anderledes end dem, er dårlige mennesker. Når man ikke
længere kan udholde lugten i bageriet, må man flytte.
22) Når kvinder når op på et
vist niveau i hierarkiet, rammes de af et usynligt "glasloft" som
forhindrer dem i at komme længere op.
Glasloftet er en myte, og især er det en myte at en logeagtig
sammensværgelse af mænd har anbragt glasloftet. Meget
forklares derimod af kvindernes indre barrierer, og meget forklares af
at kvinder ikke forstår hvad indsats der faktisk kræves for
at komme til tops.
23) Det kan godt være, at én af
årsagerne til de få kvinder på topposter er at nogle
kvinder mangler evne eller lyst til at føre sig selv frem, men
man kan ikke generalisere.
Jamen, netop her bruger feminister generelle statistikker. Feminister
bruger enhver afvigelse fra 50 % repræsentation som "bevis" for
at kvinderne holdes nede, selv om en del af forklaringen er at mange
kvinder selv foretrækker job hvor de "arbejder med mennesker"
frem for karrierebetonede jobs.
24) Reel ligestilling vil sige at mænd
og kvinder er nogenlunde ligeligt repræsenterede overalt i
samfundet.
En sådan ligestilling kan aldrig realiseres (undtagen ved
omfattende brug af tvang), da de to køn i gennemsnit har
forskellige evner og interesser. Vi får aldrig 50 % mandlige
sosu-assistenter.
25) Man kan godt beklage mænds generelle
mangel på støtte til kvindernes kamp.
I 1970 ´erne var mændene hurtigere end kvinderne til at
acceptere kvindekampen. Så kvinderne løb åbne
døre ind.
26) Vi hader ikke den enkelte mand. Vi hader
den uretfærdige struktur.
Mange feminister mener at alle mænd, uden undtagelse, bidrager
til den uretfærdige struktur, og at alle mænd derfor er
skyldige. Et særligt problem er at de mænd der
opfører sig relativt "pænt" og undertrykker deres
maskuline aggressivitet osv., ofte oplever at kvinder behandler dem
dårligere end andre mænd. At støtte feminismen er
på det personlige plan ofte en tabersag.
27) Kvinder er bedre mennesker end mænd,
og derfor vil vi få et bedre samfund, hvis 50 % eller derover af
samfundets ledere er kvinder.
Kvinder kan være meget ondskabsfulde mod hinanden - og mod
mænd. Statistisk set har kvindelige ministre og regeringsledere
ikke vist sig "bedre" end mandlige. Postulatet kan tjene som
forberedelse til næste fase: når kvinderne har opnået
50 % af topposterne (ved kvotering), risikerer vi en næste fase
hvor kvinderne forlanger at få over 50 %.
Til slut et par punkter
hvor jeg kan give feministerne ret:
28) Der bør være 50 % kvinder i
Folketinget.
Ja, Folketinget bør være repræsentativt for
befolkningen som helhed.
29) Mange kvinder prøver at kvalificere
sig ved flid, pligtopfyldelse og dygtighed, men er dårlige til at
gøre reklame for sig selv, og overhales indenom af fremstormende
karrieremænd.
Det er sandt. Jeg finder det urimeligt at kvinderne skal gøre
vold på deres natur og blive som mænd for at kunne
forfremmes. Chefer skal blive langt mere opmærksomme på de
dygtige, men blufærdige kvinder.
30) Der bør være lige løn
for lige arbejde.
Ja. Det er nødvendigt for at bevare følelsen af at
samfundet er nogenlunde retfærdigt indrettet. Det er svært
at afgøre, hvilke typer arbejde der er lige krævende og
værdifulde, men det må dog kunne afgøres.
|
|