Til bogens forside  





Kommentarer / debat

Denne side er til rådighed for kommentarer om de emner som behandles i "To køn - Tre sandheder".
 
Emails kan sendes ved at trykke her:

Debat om bogen på blogs m.m.:

Debat på Modkraft.dk (jan. 2009): link.

Viden Om - Mænd, sex og hjerner (okt. 2008): link.


KOMMENTARER TIL ANMELDELSE I WEEKENDAVISEN:
"To køn - Tre sandheder" blev omtalt i Weekendavisen d. 24.-30. sept. 2004, hvor journalist Anna Libak over en hel side sammenholdt bogen med Bente Hansens "En køn historie", der så at sige er en feminists erindringer. Journalistens overskrift var: "Helle for offer-rollen".
Det følgende er kommentarer fra Kåre Fog (KF) til Libaks udlægning:

Libak er uenig i at omkring 1970 ændrede forholdet mellem kønnene sig voldsommere end på noget andet tidspunkt i historien.
KF: Skilsmissekurven på side 367 illustrerer hvor voldsom og pludselig ændringen faktisk var. På s. 380 argumenteres for at ændringen virkelig var af historiske dimensioner. På s. 409 skriver jeg at selv om det kun var et mindretal der var feminister, så lykkedes det dog også at udbrede holdningerne i hele samfundet. Og mændene begyndte så, pligtskyldigst, at gå rundt med støvsugere og barnevogne. Næsten enhver familie blev påvirket.

"Nej, det der betød noget, var det faktum, at kvinderne i stort tal kom ud på arbejdsmarkedet", skriver Libak.
KF: Jamen, det er jeg  jo enig med Libak i. Det skriver jeg også selv med andre ord bl.a. på s. 366, 380, 384, 435 og 466.

Libak skriver at feminismen ikke har skylden for de lave børnetal, og henviser til at på trods af megen mandschauvinisme i Rusland, er børnetallene alligevel lave der.
KF: Det jeg hævder i bogen, er at forholdet mellem mand og kvinde har betydning for børnetallet. Om manden opfører sig dominant, er kun en af de mulige årsager til højt eller lavt børnetal. Tilfældigvis har jeg netop skrevet om forholdene i Rusland/Sovjetunionen på s. 390 og 392, og på s. 392 står at læse at der i Sovjetunionen var en direkte sammenhæng mellem kvinders udearbejde og lave børnetal. Så jeg udtrykker faktisk ikke nogen større uenighed med Libak.  Til sidst  i bogen (s. 503) forsøger jeg at opsummere hvilke faktorer der spiller ind, og jeg når frem til at det allervigtigste måske er hvordan moderen omtaler faderen over for sin datter. Spørgsmålet er så: Gad vide om ikke mødrene i Rusland omtaler fædrene temmelig negativt ? Mødrene elsker kun deres dominante mand, hvis de føler at han er kompetent, og har respekt for ham, men derimod ikke hvis manden er dominerende snarere end dominant. Man kan have mistanke om, at problemet med mændene i Rusland netop er at de er dominerende på en inkompetent måde - ?

Libak spørger om det oftest er mændene, eller kvinderne, der ikke vil have børn.
KF: Ganske rigtigt, mange mænd er ikke interesserede i at få børn. Men tidligere var det formentlig sådan, at de fleste kvinder gerne ville have børn, og mændene kunne ikke forhindre dem i det. Det nye er, at der er flere kvinder end før der ikke vil have børn.

Ifølge Libak er det noget vrøvl at påstå at feministerne fik folk overbevist om at kønsforskelle primært er kulturelt og ikke biologisk betingede.
KF: Nej, det forholder sig virkelig sådan, og ordet "vrøvl" hører ikke hjemme i den forbindelse. Den relativt venstreorienterede del af pressen (Information, Politiken) lægger stadigvæk (måske endda mere end før) spalteplads til den opfattelse. At Bente Hansen ikke skulle dele den opfattelse, er forkert. Lad mig citere fra s. 132 i hendes bog, hvor hun har fået en ung feminist, Leonora Christina Skov, til at læse en af pjecerne fra 1970erne. Leonora reagerede som følger:
". . det var virkelig tankevækkende læsning. Mest fordi flere af de tanker om køn som konstruktion og heteroseksualitet som norm stod klokkeklart. Det havde jeg ikke forventet. Ikke så udbygget. Jeg havde bestemt ingen forestilling om, at halvfemserfeminismen havde opfundet den dybe tallerken . . , men jeg havde vel forestillet mig, at Butler, Sedgwick osv. havde tilført afgørende nyt. . . ".
Når det gælder Bente Hansens undervisning af drenge og piger på højskolen i Helsingør, så skriver hun: (s.201-202): "Jeg fik et indblik i dannelsen af drengesind og -adfærd . . "  - hun taler altså om at sindet dannes, ikke at det ligger der fra starten af. Hun skriver videre: "Spørgsmålet er selvfølgelig, om der i pigernes biologi ligger et roligt og dydsiret gen, som bare skal plejes lidt for at blomstre. Eller om det netop kommer af, at vi plejer og opmuntrer den egenskab hos pigerne." Her viser Bente Hansen faktisk at hun er kommet i tvivl - ved mødet med drengenes erfaringer - men man aner dog stadig en ironisk tone i omtalen af det dydsirede gen, så hun vil nok stadigvæk helst beholde sin tro på det kuturelle.

At drenge er bedst til matematik og teknik, og piger er bedst til sprog og skønsang, er næppe heller et udsagn, der vil slå verden med forbløffelse.
KF: Nej, det er det jo ikke. Det ved vi stort set allesammen godt. Men talrige politisk korrekte forskere og meningsdannere forsøger alligevel at betvivle at det forholder sig sådan. Det var en meget ny oplevelse for mig i det internationale hjerneår 1997 at høre at der er forskel på mænds og kvinders hjerne. Indtil det årstal var en sådan påstand fuldstændig uhørt. Før 1997 var det virkelig ikke muligt offentligt at påstå den slags.

"Så længe Kåre Fog må medgive - han skriver det selv - at variationen af egenskaber er større fra person til person inden for kønnene end mellem de to køn - så kan han på forhånd ikke konkludere noget som helst om, hvad den enkelte kvinde egner sig til."
KF: Netop, det er en hovedpointe. Jeg forsøger også at skrive præcis det samme på side 238, og jeg illustrerer det i figur 239. At det er en pointe jeg lægger meget vægt på, fremgår vel af, at billedet med de to overlappende kurver også er blevet sat på bogens omslag, foruden at jeg har ofret en hel side på det her på Mysis´ hjemmeside.

"Som kvinde sidder man efter Kåre Fogs bog tilbage med ét brændende spørgsmål: Undskyld, men hvor er det så, kvinderne skal opholde sig?"
KF: Svaret er, at kvinderne da skal have lov at opholde sig hvor som helst. Men pointen er en anden: Uanset hvor i samfundet kvinderne opholder sig, så gør de noget forkert. Overalt - i hjemmet, på arbejdspladsen, i politik, i offentlig debat - lever kvinderne ud fra nogle opfattelser, som dels er fejlagtige, og dels er skadelige. Mit ærinde er derfor at jeg gerne vil ændre kvindernes opfattelser helt generelt. Som jeg konkluderer til sidst i bogen: Vi kommer ikke videre, uden at der sker ændringer i kvindernes sind.

"Vi [kvinder] ved udmærket godt, hvad [slags mænd] vi vil have, men det er da rigtigt, at vi synes, det lyder dumt at sige det højt."
KF: Det er da en væsentlig indrømmelse, men det ville være rart, hvis kvinderne oftere var lige så ærlige som Anna Libak er her. Jeg henviser f.eks. her til Ugebrevet A4 nr. 32,  27. sept. 2004, hvor det fremgår at  kvindernes  uvilje til at gifte sig med mænd der ikke er dem overlegne, er et stort  samfundsproblem i dag. Det samme fremgår  vel også af  Lone Ryg Olsens bog  "Køkken eller karriere", omtalt bl.a. i Magisterbladet nr. 17 2004. Når kvindernes partnervalg har store samfundsmæssige konsekvenser, så er det faktisk et samfundsproblem, at kvinderne ikke er ærlige omkring deres partnervalg.

"Vi er mange der har prøvet at forelske os forgæves. . Er det mere moralsk renfærdigt at ville have en pige, fordi hun er smuk, end det er at ville have en mand, fordi han er rig og har status?"
KF: Ja, det er mere renfærdigt. Der er ikke noget forkert ved skønhed, men der er noget forkert ved det magtbegær og den kynisme der ofte ligger bag rigdom og position.
Men i øvrigt er min pointe med dette en anden: For mig personligt - og givetvis for mange andre mænd også - har det været et meget alvorligt handicap at vi blev vildledt om hvad det er, kvinder ønsker af mænd. Jeg kan i tilbageblik se, at jeg i alle mine forsøg på at indynde mig hos det modsatte køn har slået på nøjagtigt de modsatte egenskaber af dem der faktisk tæller. Kvindernes uærlighed om hvad de ønsker af mændene, er faktisk til skade for visse personer, herunder mig selv. Hvis nogen i tide havde været ærlig over for mig, så havde mit liv været mindre ulykkeligt. Det er for sent at ændre på nu, men et vigtigt formål med min bog er at det undgås, at naive unge mænd i næste generation lider samme skæbne.

"Det skyldes ikke ond vilje fra mændenes side."
KF: Tak for de ord. Det er først de seneste 1-2 år, at kvinderne i den offentlige debat er begyndt at erkende dette. Det har været ulideligt, år efter år, at blive tudet ørerne fulde af at mænd som klasse betragtet er onde mod kvinderne. Det letter usigeligt at nogle kvinder omsider holder op med denne påstand.

"Mænd opfører sig ikke for kønt. Men det gør kvinder heller ikke."
KF: Enig. Det ene køn har ikke noget at lade det andet høre. Og det er en lettelse at høre denne konklusion efter at vi lige siden 1968 har skullet høre at det kun er mændene der opfører sig forkert.