1. PROBLEMET DER IKKE BLEV LØST

Efter 1968 har vi endnu ikke fundet nye kønsroller der fungerer og som kan erstatte de gamle.

2. DE LAVE FØDSELSTAL

Børnetallene i Europa er så lave at den europæiske kultur er i fare. Der skal fødes i gennemsnit 2,1 børn per kvinde for at befolkningen kan opretholdes, men faktisk fødes kun 1,34 børn per kvinde i Europa. Det er vanskeligt at give nogen forklaring på hvorfor fødselstallene lige siden 1968 har ligget så lavt.

3. DE TRE SANDHEDER

I bogen regnes med tre former for sandheder:

1) Den objektive, kontrollérbare sandhed - herunder specielt den videnskabelige sandhed.

2) Den kulturbetingede, kollektive sandhed - den offentlige mening så at sige. Det er f.eks. den der danner grundlag for politiske beslutninger.

3) Den personlige sandhed - f.eks. at jeg taler sandt når jeg beskriver mine følelser over for andre, og at jeg lader være at lyve over for mig selv f.eks. om mine personlige motiver.

4. ARV ELLER MILJØ

Hvad der bestemmes af biologisk arv, og hvad der bestemmes af miljøet, kortlægges især ved undersøgelser af tvillinger og adopterede. På basis heraf inddeler forskerne "årsagerne" til menneskers karaktertræk i tre grupper:

1) Biologisk arv. Mange af de karaktertræk der kan "måles", bestemmes for en stor del - 40-80 % - af arveanlæggene. Det gælder især hos voksne personer.

2) Det fælles opvækstmiljø. Herved forstås de forhold som er ens for jævnaldrende børn i samme familie - f.eks. forældres opdragelsesmønster, påvirkninger i skolen, påvirkninger fra fælles kammerater etc. Kun ret få karaktertræk formes hovedsagelig af disse faktorer.

3) Det helt individuelle miljø. Det er de forhold der er forskellige selv for enæggede tvillinger i samme familie. Det kan være ulykker og sygdomsinfektioner, men især psykiske forhold - f.eks. hvem man vælger at have tillid til. Disse forhold ser ud til at have stor indflydelse på personligheden.

5. DE FIRE SFÆRER

Menneskelivet kan opfattes i fire sfærer, eller "livsverdener", om man vil. Forskellige personer anskuer ikke verden gennem de samme sfærer. I bogen defineres:

1) Propriosfæren - de karaktertræk der er fastlagt en gang for alle, f.eks. ved biologisk arv eller indtrufne hjerneskader. Her gælder den kontrollérbare sandhed.

2) Committosfæren - de karaktertræk der handler om hvordan man forholder sig til andre mennesker, f.eks. hvem man elsker eller hader, hvem man tror på eller mistror. Her gælder den personlige sandhed.

3) Communiosfæren  - dvs. de dele af personligheden der afspejler positionen i forhold til andre mennesker - hvem man bor sammen med, hvilken stilling man har, hvor rig man er, hvilke sociale bevægelser man tilslutter sig etc. Her gælder den kollektive sandhed.

4) Ambiosfæren - dvs. de vilkår som omgivelserne sætter for ens udfoldelser. F.eks. de herskende opfattelser, mulighederne for skolegang, forsyningen med mad og boliger, og ligestilling mellem kønnene. Ingen af de tre sandheder dækker helt dette felt. Man må forsøge så godt man kan at stykke en sandhed sammen ud fra hvad hver af de tre sandheder kan bidrage med.

6. ARV OG MILJØ

I modsætning til kapitel 4, Arv eller Miljø, hedder dette kapitel Arv OG Miljø, for at markere at de to spiller sammen. Dette er f.eks. tilfældet ved en arvelig disposition, dvs. et karaktertræk hvor både arveanlæggene og miljøet skal til for at det udvikles. En nylig storstilet undersøgelse hvor humangenetikere og sociologer har samarbejdet, har vist at mange karaktertræk udvikles ved vekselvirkninger frem og tilbage mellem personen selv og omgivelserne (familien); personens arveanlæg fremkalder bestemte reaktionsmønstre hos bestemte familiemedlemmer (mor/far/søskende), og disse reaktioner virker tilbage på personen og former hans/hendes personlighed. Familiemedlemmernes reaktionsmønstre virker som "personforholdskode", dvs. de er bærere af den information der fremkalder de arveligt disponerede karaktertræk. Dette kan forklare hvordan et bestemt karaktertræk på een gang kan være arveligt bestemt, og alligevel samtidig påvirkeligt over for forskelle i miljøet (f.eks. om far er til stede eller ej).

7. ARVELIGT BESTEMTE EGENSKABER – HVAD ER KONSEKVENSEN ?

Skal man, eller skal man ikke, drage nogen samfundsmæssige konsekvenser af vores viden om arvens betydning ? Om faren for "racehygiejne", f.eks. hvis kvinder foretrækker at blive kunstigt befrugtet af bestemte mænd, der virker som "præmietyre". Kapitlet munder ud i at man i det mindste må indrette samfundet sådan, at man undgår at personer med positive arvelige egenskaber sætter færre børn i verden end andre.

8. PÅVIRKNINGER I DEN TIDLIGSTE BARNDOM

Nogle vigtige personlighedstræk fastlægges ved påvirkninger i det eller de tidligste leveår. Det er vigtigt om spædbarnet oplever kontingens, dvs. om det har indflydelse på sin omverden. Hvis forældrene har en skematisk fastlagt adfærd og overser barnets signaler, udvikler det "usikker tilknytning". Det har konsekvenser gennem resten af livet, f.eks. større risiko for at barnet involveres i mobning i skolen, og at det får vanskeligt ved at knytte sig til en seksualpartner som voksen.

9. EVIDENS FOR USIKKER TILKNYTNING

Min egen baggrund. Om muligheden for at kigge tilbage på det første leveår og erkende sikker eller usikker tilknytning.

10. OPDRAGELSENS BETYDNING

Børns personlighed udvikler sig ikke blot ved simpel efterligning af forældrene, men snarere ved et samspil med forældrene. Der beskrives to hovedtyper af opdragelse: Den ene baseres på straf og belønning og simpel belæring om hvad man må og ikke må. Den anden er den "psykologiske opdragelse", hvor forældrene styrer barnet ved enten at give kærlighed eller holde kærlighed tilbage - også betegnet "betinget kærlighed". Den sidste metode går "dybere", og giver risiko for at barnet vender sin aggression indad og plages af selvbebrejdelser. Der er forskel på hvilken opdragelse der er optimal for piger, og hvilken der er optimal for drenge.