| Kapitlerne 1 til
10 |
||
|
1. PROBLEMET DER IKKE
BLEV LØST Efter 1968 har
vi
endnu ikke fundet nye
kønsroller der fungerer og som kan erstatte de gamle.
Børnetallene i Europa er så lave at
den
europæiske
kultur er i fare. Der skal fødes i gennemsnit 2,1 børn
per kvinde for at
befolkningen kan opretholdes, men faktisk fødes kun 1,34
børn per kvinde i
Europa. Det er vanskeligt at give nogen forklaring på hvorfor
fødselstallene
lige siden 1968 har ligget så lavt.
I bogen regnes med
tre former for sandheder: 1) Den objektive,
kontrollérbare sandhed - herunder
specielt den
videnskabelige sandhed. 2) Den
kulturbetingede, kollektive sandhed - den offentlige
mening så at
sige. Det er f.eks. den der danner grundlag for politiske beslutninger.
3) Den personlige
sandhed - f.eks. at jeg taler sandt
når jeg beskriver
mine følelser over for andre, og at jeg lader være at lyve
over for mig selv
f.eks. om mine personlige motiver.
Hvad der bestemmes
af biologisk
arv, og hvad der bestemmes af miljøet, kortlægges
især ved undersøgelser af
tvillinger og adopterede. På basis heraf inddeler forskerne
"årsagerne" til menneskers karaktertræk i tre grupper: 1) Biologisk arv.
Mange af de
karaktertræk der kan "måles", bestemmes for en stor del -
40-80 % -
af arveanlæggene. Det gælder især hos voksne personer. 2) Det fælles
opvækstmiljø.
Herved forstås de forhold som er ens for jævnaldrende
børn i samme familie -
f.eks. forældres opdragelsesmønster, påvirkninger i
skolen, påvirkninger fra fælles
kammerater etc. Kun ret få karaktertræk formes hovedsagelig
af disse faktorer. 3) Det helt
individuelle miljø.
Det er de forhold der er forskellige selv for enæggede tvillinger
i samme
familie. Det kan være ulykker og sygdomsinfektioner, men
især psykiske forhold
- f.eks. hvem man vælger at have tillid til. Disse forhold ser ud
til at have
stor indflydelse på personligheden.
Menneskelivet
kan opfattes i fire sfærer, eller "livsverdener", om man vil.
Forskellige personer anskuer ikke verden gennem de samme sfærer.
I bogen
defineres: 1)
Propriosfæren - de karaktertræk der er fastlagt en gang for
alle, f.eks. ved
biologisk arv eller indtrufne hjerneskader. Her gælder den
kontrollérbare
sandhed. 2)
Committosfæren - de karaktertræk der handler om hvordan man
forholder sig til
andre mennesker, f.eks. hvem man elsker eller hader, hvem man tror
på eller
mistror. Her gælder den personlige sandhed. 3)
Communiosfæren - dvs. de dele af
personligheden der afspejler positionen i forhold til andre mennesker -
hvem
man bor sammen med, hvilken stilling man har, hvor rig man er, hvilke
sociale
bevægelser man tilslutter sig etc. Her gælder den
kollektive sandhed. 4) Ambiosfæren
- dvs. de vilkår som omgivelserne sætter for ens
udfoldelser. F.eks. de herskende
opfattelser, mulighederne for skolegang, forsyningen med mad og
boliger, og
ligestilling mellem kønnene. Ingen af de tre sandheder
dækker helt dette felt.
Man må forsøge så godt man kan at stykke en sandhed
sammen ud fra hvad hver af
de tre sandheder kan bidrage med.
I modsætning
til kapitel 4, Arv
eller Miljø, hedder dette kapitel Arv OG Miljø, for at
markere at de to spiller
sammen. Dette er f.eks. tilfældet ved en arvelig disposition,
dvs. et
karaktertræk hvor både arveanlæggene og
miljøet skal til for at det udvikles.
En nylig storstilet undersøgelse hvor humangenetikere og
sociologer har
samarbejdet, har vist at mange karaktertræk udvikles ved
vekselvirkninger frem
og tilbage mellem personen selv og omgivelserne (familien); personens
arveanlæg
fremkalder bestemte reaktionsmønstre hos bestemte
familiemedlemmer
(mor/far/søskende), og disse reaktioner virker tilbage på
personen og former
hans/hendes personlighed. Familiemedlemmernes reaktionsmønstre
virker som
"personforholdskode", dvs. de er bærere af den information der
fremkalder de arveligt disponerede karaktertræk. Dette kan
forklare hvordan et
bestemt karaktertræk på een gang kan være arveligt
bestemt, og alligevel
samtidig påvirkeligt over for forskelle i miljøet (f.eks.
om far er til stede
eller ej).
Skal
man, eller skal man ikke, drage nogen
samfundsmæssige konsekvenser af
vores viden om arvens betydning ? Om faren for "racehygiejne", f.eks.
hvis kvinder foretrækker at blive kunstigt befrugtet af bestemte
mænd, der
virker som "præmietyre". Kapitlet munder ud i at man i det
mindste må
indrette samfundet sådan, at man undgår at personer med
positive arvelige
egenskaber sætter færre børn i verden end andre.
Nogle vigtige
personlighedstræk
fastlægges ved påvirkninger i det eller de tidligste
leveår. Det er vigtigt om
spædbarnet oplever kontingens, dvs. om det har indflydelse
på sin omverden.
Hvis forældrene har en skematisk fastlagt adfærd og overser
barnets signaler,
udvikler det "usikker tilknytning". Det har konsekvenser gennem
resten af livet, f.eks. større risiko for at barnet involveres i
mobning i
skolen, og at det får vanskeligt ved at knytte sig til en
seksualpartner som
voksen.
Min egen baggrund. Om
muligheden for at kigge
tilbage på det første leveår og erkende sikker eller
usikker tilknytning.
Børns personlighed
udvikler sig
ikke blot ved simpel efterligning af forældrene, men snarere ved
et samspil med
forældrene. Der beskrives to hovedtyper af opdragelse: Den ene
baseres på straf
og belønning og simpel belæring om hvad man må og
ikke må. Den anden er den
"psykologiske opdragelse", hvor forældrene styrer barnet ved
enten at
give kærlighed eller holde kærlighed tilbage - også
betegnet "betinget
kærlighed". Den sidste metode går "dybere", og giver risiko
for
at barnet vender sin aggression indad og plages af selvbebrejdelser.
Der er
forskel på hvilken opdragelse der er optimal for piger, og
hvilken der er
optimal for drenge. |